Butik: Læssøegade 9, 5000 Odense C, Åbningstid: Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag 15.00-17.00 samt Søndag 12.00 - 16.00 |
|
| ||
(Bornholm) | ||
Ligesom med andre lervarefabrikker, så skal man i forhold til Michael Andersens samlede produktion være meget selektiv, for at finde interessante ting. Vi er helt klart meget subjektive, når vi påstår at blymajolikaen (sign MA&S) og ikke mindst de klart blyglaserede genstande (stemplet C.V. Kjær, men lavet hos Michael Andersen) med bl.a. relief dekoration, ganske enkelt er noget af det mest interessante danske fabrikskeramik. Tager man C.V. Kjær (lavet hos MA for den københavnske grosserer C.V. Kjær, og efter dennes tegninger) som en selvstændig produktion vil vi påstå at dette (sammen med ting af Kähler) er det mest interessante fabrikskeramik i Danmark, og desværre alt for overset. Ovennævnte ting er lavet i perioden 1900-25. Siden har fabrikken produceret keramik, (og gør fortsat) hvoraf meget af det, aldrig burde være kommet i en ovn. Klik her for at gå retur til siden du kom fra Se hvad vi har fra Michael Andersen lige nu
|
| |||
Eslau fabrikken i Sengeløse er grundlagt af Esbern Larsen og broderen Lauge Larsen - tilsammen udgør forbogstaverne i de to fornavne ordet ESLAU. Esbern var fra 1933 i lære som pottemager på lervarefabrikken G. Brack & Sønner. Sammen besluttede de to brødre at udvikle deres egen produktion. Første skridt blev tager i 1936, hvor de byggede en keramikovn i deres forældres hønsehus. I 1943 byggede man en egentlig fabrik og i 1944 kom de første produkter på markedet - hjulpet på vej af design fra deres kusine, der var porcelænsmaler. Eslaus produkter blev opdaget af udlandet og er derfor eksporteret ikke mindst til USA, hvor den tidlige serie Flamestone har været populær. I 2004 udsendte Høje-Tåstrup kommune forslag til lokalplan, hvor den tidligere Eslau Keramikfabrik skulle omdannes til hospice. |
| |||
Svensk porcelænsfabrik , koncentrerede sig om fremstillingen af gode brugsvarer og prydgenstande i stentøj og fajance, udformet af gode kunstnere, ikke mindst i dette århundrede. Fabriksnavnet bruges som mærke. Et af fabrikkens nyere specialer (1861-70) var det såkaldte ”Pavian”, et marmorhvidt, let porcelæn. G.-fabrikken må ikke forveksles med fabrikken i Vänge-Gustafsberg (1755-ca. 1822), der senere skiftede navn til Frederiksdals Porslinsfabrik og der fortsatte sin produktion af brugsvarer. |
| |||
Blev startet i 1898 med henblik på at fremstille nyttegenstande i form af: Krukker, fade, skåle, urtepotter m.m. Det virker til at de gjorde det med succes og fik en større produktion op at køre. Klik her for at gå retur til siden du kom fra
|
| |||
Her er der virkelig en lervarefabrik, der for eftertidens interesserede, synes at have fået noget fra hånden. I starten var det hovedsageligt nyttegenstande i blyglasur og typiske dekorationer (lavede bl.a. dejlige syltekrukker). Forsøgte i 1930-40érne at producere keramik der hovedsageligt var til pynt. I den forbindelse har bla. Anker Nørregaard fremstillet nogle ganske dejlige kander og vaser. Generelt er svinger kvaliteten Hegnetslund Lervarefabrik meget og der er en overvægt af ret almindelig keramik. Klik her for at gå retur til siden du kom fra
|
| |||
|
| ||
Holbæk Lervarefabrik fremstillede mest nyttegenstande som skåle, fade og urtepotter. Der er dog lavet keramik af H.C. Nielsen (1854-1928). Ud over at være blandt de første, der stempel og signerede sine ting, så begyndte han også at eksperimentere med glasurerne, flottest er de metalskinnende lustreglasurer. H.C. Nielsen var meget hemmelighedsfuld omkring sit glasur arbejde, og tog også glasuropskrifterne med i graven. Men inden da nåede han at lave fremragende keramik, der absolut bør være interesse for. Også H.F.Gross, der i midten af 1800-tallet var hos Knapstup, har arbejdet for Holbæk Lervarefabrik Klik her for at gå retur til siden du kom fra
|
| |||
Hjorths Fabrik blev grundlagt i 1859 som L. Hjorths terracottafabrik. Lauritz Hjorth (1834-1912) var udlært pottemager på Edvard Chr. Sonnes Fajancefabrik i Storegade, Rønne. Siden drog han ud i verden for at dygtiggøre sig. Han arbejdede på flere keramikvirksomheder i Tyskland, Tjekkiet og Frankrig. I Berlin gik han på Kunstakademiet og lærte at modellere. |
| |||
Keramikfabrik i Utterslev (v/ København) Fabrikken har sit navn efter Louise Ipsen - enke efter den oprindelige stifter af fabrikken Rasmus Peter Ipsen - som i 1860 overtog ledelsen af fabrikken, da hendes mand døde. Fremstiller oprindeligt varer i antik stil med stor succes |
| ||
Knabstrup Lervarefabrik var fra 1856 til 1907 et teglværk opført af godsejeren på Knabstrup herregård, Frederik Lunn. I 1897 blev Teglværket omdannet til et aktieselskab og købt af Henrik Schou. Siden skete der en udvidelse af produktionen, da H. Schou havde et ønske om at udnytte det resterende blåler i jordbunden. Hidtil var kun rødleret, der lå øverst i jorden blevet anvendt til fabrikation af teglsten. I 1907 opførtes keramikfabrikken, der dannede grundlag for en ny epoke i Knabstrups historie. I 1930'erne er produktionen kendetegnet af vaser og spisestel, og netop i 1930 ansættes Aksel Sigvald Nielsen, Aksini. Han virker på værkstedet indtil 1954 og foruden at udføre f.eks. vaser som den viste, beskæftiger han sig med udviklingen af bl.a. et af virksomhedens første lertøjsstel - det kendte gildestel Bellmann med optrædende spillemænd og dansende par. Keramikfabrikken lukker i 1988. Knabstrup lavede udmærkede ting, der dog kan være svære at placere i et moderne hjem, så måske vil der bedre være plads i sommerhuset, hvor hygge er mere fremtrædende Hvis du vil se, hvad vi aktuelt har til salg af dette i butikken, så klik på gruppen "keramik" i menuen til venstre. Bemærk - der kan også være keramik under gruppen "lamper og lys "
Fremstillede meget rokokofajance i brogede farver og indførte også muffelbrænding. Der lavedes pragtvaser, opsatser, terriner, fade, tallerkener, kander af alle slags, skrivetøjer, vinkølere, tepotter, dåser, urholdere, lysestager, buster og kopier af billedhuggerværker. O. 1770 gik man over til at lave mange af dem stengods (engelsk fajance), ligesom man også anvendte mange overføringsbilleder bl.a. til tallerkener, fade, kammerpotter, spyttebakker, skrivetøjer m.v. |
| |||
Kähler keramikfabrikken er nok en af de mest berømte og elskede danske keramikfabrikker. Fabrikken blev grundlagt i 1839Herman Joachim Kähler i Næstved. Kähler keramik forbindes ikke alene med kvalitet men også med høje kunstneriske og designmæssige krav. Kähler fabrikken har haft mange forskellige kunstnere tilknyttet. nogle af de mest kendte er Karl Hansen Reistrup, Svend Hammershøi og ikke mindst Jens Thirslund. Fabrikkens produktion er kendt af mange samlere - både på grund af sin stil, farvevalget og de teknikker der er benyttet. Men også på grund af den inspiration og det udtryk, som de forskellige designere hver især har givet deres serier og produktion. Vil man læse mere om Kähler keramik findes der en del bøger om fabrikken og den varer. Kählerfamilien stoppede på fabrikken i 1974. Men fabrikken lever videre i bedste velgående - og blev i 2006 solgt til Royal Copenhagen. Man kan besøge fabrikken og se værkstedet, som stadigt laver flot designede brugs- og pyntegenstande. Samarbejdet med keramikere er fortsat aktuelt bla. kan nævnes Søren Thygesen, Steen Ipsen og Per Arnoldi |
| ||
Møller & Bøgelys fabrik lå i Skotterup, på nuværende adresse Strandvejen 274-76 i Snekkersten. Møller & Bøgelys keramik er signeret MB - en signatur der ofte er blevet forvekslet med Mogens Ballins. Dog er Møller & Bøgelys signatur formet som
|
| |||
Er kendetegnet ved at være en kopi af Saxbo. Sign. Palshus PLS (Per Linnemann-Schmidt) eller AS (Annelise Schmidt), der kan også stå "unic". |
| |||
Danmarks ældste fungerende pottemageri ligger på bakken lidt vest for Præstø. Bygningerne, der er opført i 1897, er bevaret så godt som intakte både indvendig og udvendig. Virksomheden blev grundlagt i Præstø by år 1888 af pottemager Hans Peter Knudsen (deraf stedets oprindelige navn H.P. Knudsens Lervarefabrik). Den var i familiens eje gennem tre generationer, men overgik efter Hans Jørgen Knudsens død i 1990 til Rødeledfonden, som driver stedet i tæt samarbejde med Sydsjællands Museum. Producerede hovedsagelig brugsting og de mere spændende er dekorationsformen med grønne eller sorte vertikale streger, der bryder ind over kohornsdekorationen, og dermed skaber en flot effekt i blyglasuren. Museum og arbejdende værksted |
| |||
I Patrick Nordströms værksted sluttede ved hans død en spændende epoke, men samme sted blev et nyt og senere meget betydningsfuldt keramisk værksted etableret. Helt i starten hed det "Nylund & Krebs", men Gunnar Nylund rejste til Sverige, og tilbage stod kemiingeniør Natahlie Krebs. I samarbejde med keramikeren Eva Stæhr-Nielsen og hendes unikke former glaseret med Natahlie Krebs fremragende glasurer opbyggedes en flot enhed. Allerede efter kort tids eksistens var der hyppig udstillingsaktivitet i både ind- og udland, og blev derved meget snart et attraktivt samleobjekt. Mest karakteristisk er spaltekanden, men også harepels glasuren. Alle ting er stemplet. I starten kongekrone, herefter krebsens tegn og senere blot Saxbo, samt altid nr. Kan derudover have kunstner sign, bla. E-stN og Galleto. |
Udover at Niels Jensen arbejdede på værkstedet, og så naturligvis Asger Jorns tryllerier samme sted. Vi har ikke så meget information om dette Pottemageri, endnu. |
| |||
Søholm blev startet i 1835 i Grønnegade af Edvard Christian Sonne og Herman Sonne Wolffsen. Grundlæggerne var uddannet på Den kongelige Porcelænsfabrik i København. Edward Sonne, der var medejer af Søholm, åbnede selv fabrik i 1839 i Storegade. Adolf Curdts startede en produktion i 1848. I Østergade grundlagde Lauritz Hjorth 1859 en fabrik, og i 1890 åbnede Michael Andersen på Ll.Torv. Mange andre kunne også nævnes. Fabrikkerne og de mange små værksteder producerede terrakotta og fajance. I 1880erne og fremefter blev emaljeret køkkentøj en alvorlig konkurrent til de bornholmske keramikfabrikker. 1. verdenskrig gjorde det vanskeligt at eksportere, og mange fabrikker havde svært ved at klare sig. Verdenskrisen i 1920erne -1930erne betød lukning for mange af fabrikkerne. Kun de tre store : Søholm, Hjorths Fabrik og Michael Andersen blev tilbage. Søholm blev i 1928 købt af Rønne Kommune for at sikre arbejdspladser i byen. Klik her for at gå retur til siden du kom fra Se hvad vi har fra Søholm lige nu
|
| |||
Keramikeren Martin Søren Mortensen køber i 1907 Taastrup Lervarefabrik. Virksomheden som bortauktioneres i 1923. Virksomheden synes dog at fortsætte under hans og en ingeniør Jørgensens ledelse. Arbejderne præges i stor stil af skønvirketiden og fra værkstedet kendes f.eks. lysestager, skåle, krukker, lampefødder, gulvkrukker eller senere utallige urner. I 1942 overtages virksomheden af førstedamen Elisabeth Loholt, og i øvrigt kendes eksempler, hvor genstanden er mærket med både Loholt og MM. Netop Martin Mortensen har i mange år været en glemt keramiker år, men interessen for ham og hans keramik er nu stigende. |