|
|
DANSK MØBELDESIGN
& DANSKE MØBELDESIGNERE
|
KLIK HER FOR AT SE, HVAD VI HAR TIL SALG AF MØBLER OG DESIGNMØBLER LIGE NU
|
Arne Jacobsen: Uddannet på
kunstakademiet i Kbh I 1927. Arne Jacobsen er ikke alene kendt for sine møbler,
men i høj grad også for sit arbejde med bygninger - f.eks. Bellavista i Klampenborg
(1934),
Bellevue Teater (1935-36), Århus Rådhus (1942), Søllerød
Rådhus (1942), Søholm Rækkehuse i Klampenborg (1954), Rødovre Rådhus (1957), Glostrup Rådhus
(1958), SAS Royal Hotel Kbh (1960), Toms Chokoladefabrik i Ballerup
(1961), Danmarks Nationalbank (1965) og andre. Moderne bygninger der har
et enestående formsprog, som gør dem let genkendelige, så snart man
har fået øje for Jacobsens streg. Arne Jacobsen har desuden designet tekstiler, tapeter, sølvtøj mm.
Blandt hans mest kendte møbler kan
nævnes: Myren - tre-benet
sort skalstol, som er tegnet til Novos kantine, 7'eren (1952) Ægget (m
høj ryg) og Svanen (med lav ryg) som blev tegnet til SAS hotel i
København i 1958. Jacobsen har også tegnet et æggebord med tre ben
som stolen, en svanesofa og en stol med navnet dråben og Giraffen
- de sidste to kun til SAS hotellet - de er derfor sjældne. Arne
Jacobsen har - efter ide fra Wegnes OX-chair - selv designen en stol af
samme type: Oksen. Han har desuden designet bestik (George Jensen) og lamper (Louis Poulsen).
Jacobsens opgaver var i nogle sammenhænge fuldkomne, som f.eks. SAS
hotellet, hvor både de berømte møbler, tekstiler, bestik, lamper og
tekstiler - som går op i den højere enhed, der er blevet så berømt.
Eller til Nationalbanken, hvor han skabte armaturserien (vola) med
haner, håndtag og grab.
Hovedparten af Arne Jacobsens møbler
bliver fremstillet af møbelfabrikken Frits Hansen.
|
Tilbage til toppen af siden
|
|
Hans Jørgen Wegner er nok den af de
danske møbeldesignere, der har skabt det største grundlag for den
kendte danske møbelformgivning - selv om Jacobsen, Panton og Juhl med
enkelte møbler måske er nået længere ud en verdens bevidsthed.
Fra helt ung eksperimenterede Wegner
på snedkerværkstedet - og kom derefter i lære og blev uddannet som
møbelsnedker 1931. Så videre på kunsthåndværkerskolen i København,
og derefter arbejdede han på Arne Jacobsens tegnestue. Han var desuden lærer
ved Kunsthåndværkersskolens Møbelskole.
Wegners møbler er kendt fra mange
steder. Blandt de særlige opgaver, som han fik overdraget, kan nævnes
at han tidligt i karrieren tegnede møblerne til Århus Rådhus (Arne
Jacobsens tegnestue) og at han i sit arbejde på FDB's møbelfabrik
i
starten af 40'erne (sammen med bl.a. Børge Mogensen) skabte nogle af de
kendte FDB-stole. Møblerne skulle være til at betale for den lille
familie i små lejligheder - med stadigt at høj kvalitet.
Blandt de mest kendte af Wegnes møbler
kan nævnet: Kina-stolen, Y-stolen, påfuglestolen, the Chair - den stol
der skulle blive Wegners internationale gennembrud, da ordre fra USA
overgik alle forventninger. Desuden en foldestol - samt en række
sofaborde, indskudsborde og ikke mindst stolen, som han kaldte
"jakken hvile" fordi ryglænet var formet så det kunne bruges
som bøjle, mens sædet kunne klappes op, så man kunne lægge
personlige ejendele til side i et lavt rum under dette. Bamsestolen, med
øreklapper og lange armlæn der rækker frem omkring en er en
lænestol, som med sin volumenmæssige store ryg og sider er meget
populær. Og som den sidste - selv om der er mange andre kendte -
nævner vi Ox-chair - der i sort læder med en bred og stor nakkestøtte
svarer godt til sit navn. Det var denne stol som inspirerede Arne
Jacobsen ti hans udgave - (oksen, se ovenfor under AJ)
Wegners møbler fremstilles først og
fremmest af Fritz Hansen, men også af andre bl.a. Snedkermester Ejnar Pedersen
og Carl Hansen & Søn
|
Tilbage til toppen af siden
|
|
Ejvind
Johansson (1923-2002) Møbler - FDB |
|
|
Ejvind A. Johansson er udlært
møbelsnedker i 1942 - og har derefter været på
Kunsthåndværkerskolen i København. I 1956 kom han til FDB, hvor han
har tegnet en række af de kendte FDB-møbler, som står i mange hjem i
dag. Han er blandt andet ophavsmand til Pindestolen / tremmestolen
fra 1955, som i dag er et af de rigtigt kendte, elskede - og almindelige
- FDB-møbler. En stol med rund ryg, der buer nedad, så ryggens
overstykke bliver til stolens armlæn i siden.
Det er altså især hans stole i sortlakeret træ,
der er kendte. Blandt andet hvor staverne i ryggen støtter
overliggeren, som dermed både bliver ryglæn og armlæn. Det er den
stol, som du ofte ser afbilledet på vores fotos, hvor vi bruger en
(beskadiget) model til at give en intuitiv fornemmelse for størrelsen
på det møbel vi fotograferer - og nej, den stol fra vores fotos er
ikke til salg.
Erik Ole Jørgensen: En
anden af FDB- tegnerne er Erik Ole Jørgensen. Først uddannet som møbelpolstrer
men fortsatte som møbelarkitekt fra 1944. det mest kendte møbel, som
han har designet for FDB er tremmesofaen J149. Erik Ole Jørgensen har
også arbejdet for Kaare Klint.
|
Tilbage til toppen
af side |
|
Kay Bojesen
(1886-1958): sølvsmed og formgiver. |
|
Kay
Bojesen - som ikke er kendt for møbler, men for trælegetøj - er
uddannet sølvsmed hos George Jensen og senere med egen sølvsmedje.
Kay Bojsens trælegetøj er kendt af
næsten alle og findes i mange hjem. Først og fremmest træ-aben fra 1951
som er meget populær og igen fremstilles - dog ikke helt med den finish
og eleganse som de oprindelige aber har - både i materialekvalitet og
den smukke patina træet ofte har fået over 40-50 år.
Bojsen har også lavet
en lang række andre trælegetøjsfigurer, hvor de mest kendte er zebraen,
gravhunden, garderen (1942), elefanten og bjørnen. Men Bojesen har
også lavet større legetøj som f.eks. gyngehest (1936), biler, tog og
lignende.
|
Tilbage til toppen
af siden |
|
Piet Hein
(1905-1996): designer og forfatter.
|
|
Kilde: Dansk Design Center |
|
Piet Hein: Har dyrket naturvidenskabelige
studier og i populære artikler og Helikopteren (1947) beskæftiget sig
med disse emner. Hans mest originale indsats som forfatter er de såkaldte Gruk,
korte vers med en vittig eller poetisk pointe.
Som designer og arkitekt er Piet
Hein kendt for sin brug af superellipse-formlen i det såkaldte Superellipsebord
(1969) (Fritz Hansen A/S), hvor formen er en forening af rektanglet og ellipsen,
hvoraf den matematisk er afledt. I stor skala blev den brugt til grundplanen for
Sergels
torv i Stockholm samt bygningsværker i Paris, Canada, Chicago og Mexico By.
En flad sinus-kurve har inspireret Piet Hein til Sinus-lampen
(1967), produceret af Uniline AS. |
Piet Hein har siden han den 9. april 1940 skrev sit første "GRUK", som
han kaldte de små vers, måttet dele
sin berømmelse med sit eget synonym: KUMBEL.
Gruk'et viste Piet Heins suveræne evne til at få øje på det centrale
i en sammenhæng og videregive det som et vers, der ved sin præcision
stærkt nærmer sig og ofte bliver et ordsprog. De første gruk markerede en fri
og ironisk holdning i tiden under den tyske besættelsesmagt - en form, som
danskerne, men ikke tyskerne forstod - en begrænsning i udtrykket, som blev en
berigelse for det færdige gruk.
Som designer har Piet Hein igen og igen demonstreret, at en opgaves begrænsninger
ikke behøver at forringe løsningsmulighederne. Tværtimod kan en intelligent
identifikation af opgavens begrænsninger blive kernen i dens løsning.
Piet Heins superellipse, som hverken er rund eller firkantet, men har nogle af
beggge disse formers egenskaber, er et eksempel på denne form for kreativitet.
Piet Hein nedskrev første gang den matematiske formel for denne familie af
kurver for at fastlægge formen på den store rundkørsel og vandkunst på
Sergels Torg i Stockholm ud fra kravet om, at den på samme tid skulle opfylde
æstetiske og tekniske krav. Han har siden med samme sikkerhed identificeret nye
anvendelser af denne kurvetype, bl a til sit superellipsebord, der er blevet en
af dansk designs klassikere.
Piet Heins seneste design er et solur, den første fornyelse af solurets design
i mere end 3000 år. Selv siger Piet Hein, at formen på soluret og
superellipsen står så harmonisk og klart, fordi den er bestemt af et enkelt
princip. Dermed bygges bro mellem begreberne æstetik og matematik.
Piet Hein har viet en stor del at sit forfatterskab til brobygningen mellem to alvverdener og de to typer af halve mennesker, der befolker dem, 'teknoterne'
og 'kultisterne'. Undervejs har han været åndelig sparringspartner for nogle f dette århundredes banebrydende fysikere, matematikere og filosoffer, bl a
Niels Bohr, Albert Einstein og Norbert Wiener, der som han har set de orskellige former for menneskelig erkendelse som dele af den verden, de gerne
vil gøre hel.
Kernen i det bedste af det, vi kalder dansk design, er en søgen efter at skabe
enkle og gode redskaber uden at gøre vold på de tekniske, økonomiske og miljømæssige
krav, opgaven også indeholder. Det er en krævende enkelthed, som kun den
virkelige mester mestrer.
Piet Hein har selv givet ord for det, der kunne stå som banneret over denne stræben:
There is one art,
no more, no less
to do all things
with art-lessness
Jens Bernsen
(I forbindelse med uddelingen af Dansk Designråds Årspris i 1989).
Tilbage til toppen
af siden
|
|
|
Finn Juhl: Uddannet
på Kunstakademiets Arkitektskole 1930-1934, lærer ved Skolen for
Boligindretning 1945-1955.
Blandt de mest kende møbler er:
Pelikanstolen - en stor lænestol hvor øreklapperne går ud og runder
nedad, Poeten - en sofa som blev tegnet ind i bl.a. den tegneserie om Poeten og
Lillemor som Jyllandsposten bragte i en lang årrække, samt Høvdingestolen.
Ligesom en række andre møbeldesignere er Juul's møbler navngivet med
nummer f.eks. 45, 137 o.s.v.
Tilbage til toppen
af siden
|
|
|
Kilde: Dansk Design Center |
|
Jacob Jensen: Uddannet på
Kunsthåndværkerskolen. Tegnestueleder hos Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn
(1954-59), assist professor i industriel design på Chicago Universitet
(1959-61), partner i ID firmaet Latham, Tyler & Jensen, New York/Chicago
(1959-61), egen virksomhed i Danmark fra 1958.
Har skabt mere end 500
industriprodukter for danske og udenlandske virksomheder. Blandt hans kendteste
arbejder er produktdesign for Bang & Olufsen A/S, bl a Beolit
600 (1970), Beogram
4000 (1972), Beocenter
9000 (1986), Verdensur for Max René, kontorstole for Labofa A/S, Comet-telefon
for Standard Electric Kirk (I dag Kirk Telecom A/S) (1976), legetøj for LEGO, køkkenhvidevarer
for Gaggenau Hausgeräte GmbH, ure, telefon og Jensen-One-bilerne for Max Rene
Ltd, højttalere for Dantax A/S.
Bl a modtager af IDSA Award (1978), Thorvald
Bindesbøll Medaljen (1983), International Design Award, Osaka (1985), Good
design, Osaka (1986 og 1989), ID Klassiker pris (1990). Har udg Anderledes, men
ikke mærkeligt, erindringer 1997.
Tilbage til toppen
af siden
|
|
|
|
Kaare Klint startede egentligt som maler,
men blev uddanet som arkitekt, dels af arkitekt Carl Petersen (sammen
tegnede de Faaborg museum) og dels af sin far, hvis arbejde med Le Klint lampeskærme han fortsatte.
Kaare Klint designede møbler, og han underviste på den møbelskole på
Kbh. kunstakademi, som mange af de senere store møbeldesignere gik på.
Blandt de kendte møbler er Faaborg stolen, tegnet sammen med Carl
Petersen til Faaborg museum - stol med rund ryg, sæde i læder og ryglæn i
fransk flet. Også propel-foldeskammel, hvor benene, der går over kors er
snoet en gang, som en propel eller Safaristolen fra 1933, med armlæn af
læder - en stol, der kan skilles uden værktøj og opbevares i
sejldugspose.
Klints møbler er produceret på møbelfabrikken Rud. Rasmussen men også
af Fritz Hansen.
Tilbage til toppen af
siden |
|
|
|
Poul Kjærholm: Uddannet møbelsnedker i 1949 og derefter
- som flere af de andre møbeldesignere - videre på
kunsthåndværkerskolen, hvor han fik eksamen i 1952,
lærer samme sted fra 52 til 1956 og lærer ved kunstakademiet i Kbh 1955.
Kjærholm er først og fremmest kendt for sine møbler i stål og læder -
eller stål med eks. flagline.
Kjærholms møbler produceres hovedsagligt
af Frits Hansens Møbelfabrik - og er navngivet med hans forbogstaver og
nummer (PK1, PK22, PK25 o.s.v.) Kjærholm har arbejdet sammen med bl.a.
Jørgen Høi, og sammen designede de den kendte stol i ask med flagline.
Designet er karakteristisk ved sin enkelthed og lethed, hvor ben oftest er
i tynd stål og lædersæder/ryg oftest er tynde, så stolens design
bevarer sine stramme linier. Kjærholm har også lavet sofaborde og brikse
- der kendestegnes ved samme stramme linier - her er materialerne igen
ofte stål med glas eller træ/læder.
Tilbage til toppen af
siden |
|
|
|
Børge Mogensen: Børge
Mogensens er en af de mest populære møbel designere. Og rigtigt mange
har gennem tiden haft et eller flere af hans møbler stående i deres
stue. Mogensen blev uddannet møbelsnedker i 1934 og fortsatte som mange
andre af de kendte møbeldesignere videre på kunsthåndværkerskoles møbelskole -
uddannet møbelarkitekt i 1938. Derefter gik han videre på kunstakademiet, hvor
han bl.a. blev undervist af Kaare Klint.
Da FDB i 1942 besluttede selv at udviklede de møbler, man ville sælge,
ansatte man Børge Mogensen som den første leder af FDB's nye møbeltegnestue.
Her tegnede han nogle af de stole, som de fleste kender. Arbejdet under og
efter krigen var præget af de begrænsede muligheder for at få
materialer. Derfor arbejdede FDB fabrikken og Mogensen i høj grad med
svensk fyr og dansk bøg - hvilket naturligt satte sit præg på
møblerne. Til at begynde med de klassiske møbler som vi kender - f.eks.
pindestolen og windsorstolen. i 1947 overtog FDB også selv produktionen
af møblerne med deres egen møbelfabrik.
BM's møbler er senere fremstillet af Frits
Hansens Møbelfabrik, men derudover samarbejdede han også med Fredericia
Møbelfabrik ligesom FDB naturligvis producerede de møbler, der blev
fremstillet på deres tegnestue.
De mest kendte
Børge Mogensens møbler
er tremmesofaen, i bøg med sort læder, hvor armlæn kan foldes ud og
derefter hviler i en læderstrop og f.eks. J39 - en stol i lys bøg eller
eg med fletsæde. Blandt hans lædermøbler er den mest kendte
øreklapstolen, der med de karakteristiske Børge Mogensen træk - smalle,
regulære læderbetrukne armlæn og hynder i sæde og ryg - afsluttes med
øreklapper foroven i den høje ryg. Desuden kendes Shakerbordet og den
spanske stol.
Børge Mogensen har designet mange møbler, borde, stole, sofaer,
spiseborde m.v.
Tilbage til toppen af
siden
Børge Mogensen, model
2215 |
|
|
|
Jens Harald Quistgaard
(1920-2008): designer.
|
|
Jens Harald Quistgaard er
kendt for sine mange funktionelle designs til boligen - ikke mindst
køkkenet. Han var
uddannet billedhugger, tegner, keramiker og sølvsmed. Og det var basis for
den meget vidtspændende produktion han er kendt for. Tallerkener, bestik,
gryder og porcelæn - ofte i stærke farver i stil med en 70'er tradition,
som nogle af hans mest kendte ting er forbundet med, både i teak, keramik
og glas.
Har lavet design for bl.a.
Holmegaard, Georg Jensen, Bing & Grøndahl, Tip-Trap m.f.
Blandt de mest kendte er:
Rådvad Dåseåbneren, Stokkestolen, Copen-stile gryder men mange vil nikke
genkendende til andre ting fra 70'ernes bord og køkken, når de ser dem -
eksempelvis den høje emaljekande der spidser indad mod toppen og derefter
går ud igen, men plastomviklet hank (findes i 3 størrelse i stærke
farver). Hans ting er som regel mærket med "IHQ" |
Kilde: Dansk Design Center |
|
Ole Palsby: Autodidakt som designer, vekselerer af
uddannelse. Palsby var i de tidlige 60ere en pioner indenfor markedsføringen
af dansk og udenlandsk møbel-design og har bl a udviklet systemkøkkener og bgget huse.
Mest kendt er Palsby for at have designet produkter til køkkenet,
frem for alt hans serie af gryder og pander Eva
Trio (fra 1977) og den kugleformede termokande
for Alfi (1985). Palsbys design er kendetegnet ved en enkel og funktionel
formgivning, der tager højde for materialer og salgsøkonomi.
Palsbys produkter
er bl a repræsenteret på Museum of Modern Art i New York. Palsby modtog Dansk
Design Centers årspris i 1994.
Tilbage til toppen af siden |
|
|
|
Werner Panon blev uddannet i
Odense (Teknisk Skole) og fortsatte på kunstakademiets arkitektskole.
Panton studerede i udlandet og arbejdede også i en periode hos Arne
Jacobsen - men i 1953 valgte han at etablere sin egen tegnestue.
Her taler vi om en designer, der
virkeligt skiller sig ud fra de øvrige i form, stil og materialer. Både
hvad angår møbler og de mange andre produkter han har designet.
Blandt andet lamper, som i de seneste år er blevet meget populære
Panton bruger stærke farver og materialet er ofte plast. De
fleste kender hans mest populære lamper - pantella, f.eks. som
gulvstanderlampe i hvid plast - cirkelrund opadbuet fod med tænd/sluk
knap - lige stang, der slutter ved den store, halvkugleformede skærm, der
er lagt ned over så det hvid plast gennemlyses af pæren. Han Flower-Pot
lampe (Louis Poulsen) der hænger i ledningen og består af en stor og en
lille halvkugle der omslutter pæren - den store fra oven og den lille fra
neden - samt hans Globe (også Louis Poulsen) der består af en klar
kuppel med indsats af flere dele, der er monteret i metalsnore.
Pantons møbler skiller sig også ud -
men når man først har set og lært nogle af dem at kende er man ikke i
tvivl, når man ser andre. Formerne er enkle - Panton vælger ofte af
møblet fremstilles i et stykke, som former sig til en stol eller en sofa
- og der indgår ofte plast eller plexiglas og kraftfulde farver.
Panton er desuden kendt for sin
indretningsopgaver - f.eks. Der Spiegels (avisen) hus i Hamborg - men
også Cirkusbygningen i Kbh. og Hotel Varna i Århus.
Tilbage til toppen af
siden
|
|
Ole Wanscher: Uddannet bygningsarkitekt - i slutningen
af 1920'erne var han på Kunstakademiets Møbelskole hvor han arbejdede
sammen med bl.a. Kaare klint.
Wanschers møbler er inspireret af de engelske møbelformer.
Han mest kendte møbler er
ægypterskamlen, der nærmest kan beskrives som to romertal 2 (II) krydser
hinanden og forbindes foroven med et lædersæde, hans t-stol, der fanger
blikket i kraft af placeringen af de to bageste ben på stolen, der er
trukket en tredjedel in bag ved sædet. Wancher har også tegnet bl.a.
borde og sofaer, men hans designudtryk kan være lidt vanskeligere at
genkende, hvis man ikke er på forhånd har et indtryk af hans stil.
Tilbage til toppen af
siden |
Kilde: delvist Dansk Design Center |
|
1988
Udlært møbelsnedker med sølvmedalje hos Jørgen Wolff, Hellerup.
Hans første stol fra 1996 hedder "Alfa".
1992
Gurli og Paul Madsens rejselegat
1993
Semester på Art Center, Schweiz
1994
Afgangsprojekt fra Danmarks Designskole
1996
2. plads i Forsnäs 100 års jubilæums Designkonkurrence
1996-97
Underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, afd. for møbler, København
1997
Udstillingsarkitekt for SE på Kunstindustrimuseet, Bo Bedres Særpris,
Angst og Phisters Designpris
Direktør Christian Grauballes Mindelegat, Kunstforeningen af 14. august
1998
Spectrum Award for Product Excellence, London
1999
ID-prisen, Danmark, G-Prize, Japan, Danmarks Nationalbanks jubilæumslegat
2000 Erik Herløws rejselegat
Arbejdslegat, Statens Kunstfond
|
|
1943
Udlært møbelsnedker,
Kunstakademiets Møbelskole hos Kaare Klint, Uddannet på Kunsthåndværkerskolen,
Etablerede egen tegnestue i samarbejde med Jørgen Ditzel.
Arbejder indenfor
boligtekstiler, møbler, glas, emalje og keramik
Ditzel's
formgivning er genkendeligt med sine ofte afrundede former og
materialevalget og farverne varierer fra fletstole i naturfarver til sofa
med stærke pastelfarver i bøg, eg eller teak og læder eller stof.
Ditzel har også tegnet sofaborde og andre møbler. Blandt de mest kendte
er Panama
stolen, trisse (en børnestol udformet som en stor sytrådsrulle
/ trisse), en klassisk høj barnestol og
hængekurvestolen, der hænger fra loftet
og derfor kan gynge. Ditzels
møbler fremstilles blandt andet af Fritz Hansens møbelfabrik, men også
på fyn hos Kolds
Savværk samt hos Søren Willadsen. Panama stolen
|
TILBAGE
TIL FORSIDEN
|